Udgivet i Magasinet "Indretning og Bolig"

Skab et mere børnevenligt hjem med disse 7 gode ideer

Af Kridttavle.dk

Når man bliver forælder, skal hele ens tilværelse ændre sig. Det gælder også i høj grad omgivelserne. Hvi du fortsat har dyre vaser nede i børnehøjde, skal du nok forberede dig på nogle afskrivninger af vaser. Det er dog ikke kun de dyre genstande, der skal placeres strategisk. Mange dagligdagsting ændrer sig også. Du kan ikke bare tage jakken på og gå ud ad døren mere.

Du kan heller ikke bare slå dig løs i køkkenet på samme måde, når der skal laves aftensmad, for så står der helt sikkert en junior og enten keder sig, laver ballade eller vil have noget. Læs med videre og få brugbar inspiration til, hvordan du kan gøre hjemmet mere børnevenligt, så hverdagen glider nemmere, med færre konflikter og færre ødelagte ting.

Vi har lavet en liste med 7 tiltag, der kan gøre hjemmet mere børnevenligt og sikkert:

▪        Fjern rengøringsmidler, kemikalier og medicin fra børnehøjde

▪        Sæt børnesikring på diverse skabe

▪        Sørg for aktiviteter til barnet, mens du laver mad

▪        Placer dyre pynteting oppe i højden

▪        Sørg for, at børneservice er i børnehøjde

▪        Undgå lamper, der nemt kan gå i stykker

▪        Gør børneværelset sikkert om natten med væglamper

Fjern rengøringsmidler, kemikalier og medicin fra børnehøjde

Lad os starte med det mest alvorlige emne, nemlig sikkerheden. Inden barnet kan kravle, er det ekstremt vigtigt, at du sørger for, at alt der kan være til fare for barnet, er fjernet fra børnehøjde. Det gælder både medicin, rengøringsmidler og diverse kemikalier, som barnet kan risikere at indtage eller få i øjnene / på huden. Dette skal altid være placeret enten højt oppe eller i et afsikret skab, som barnet ikke kan få adgang til.

Sæt børnesikring på diverse skabe

Det kan være frustrerende at stå i køkkenet, hvis barnet tømmer det ene køkkenskab efter det andet. Er du træt af at sige ”nej” hele tiden, og rydde op hele tiden, så kan dette problem meget nemt og enkelt afhjælpes. Sæt børnesikringer på de skabe, som du ikke ønsker, at barnet skal rode i. Du kan eventuelt lade en enkelt skuffe med plastikgrydeskeer være tilgængelig, så barnet stadig er aktiveret og kan udforske, mens du laver mad, uden det betyder den store oprydning bagefter.

Sørg for aktiviteter til barnet, mens du laver mad

Et bud på aktiviteter mens du laver mad, kan være en kridttavle. Her kan dit barn stå og tegne, mens du laver mad. Mange børn synes det er sjovt at lege, at de er i skole, når de står ved sådan en kridttavle. Sæt en leg i gang og gå til og fra gryderne, når det passer ind, så du kan se dit barns nyeste mesterværk!

Du kan eventuelt tilføje et legekøkken til barnet, som er placeret i køkkenet sammen med kridttavlen. Derved kan barnet lege, at det er kok i en restaurant, hvor menuen naturligvis er tegnet på kridttavlen.

Placer dyre pynteting oppe i højden

Sørg for at sætte arvestykker og andet dyrt pyntegrej op i højden, så barnet ikke kan nå det. Hverken du eller barnet får en god oplevelse af, at det går i stykker. Du kan eventuelt sætte nogle rustikke svævehylder op, hvor de fine ting kan stå på. Smukt, elegant og igen knuste glas eller hjerter.

Sørg for, at børneservice er i børnehøjde

Når du indretter køkkenet, så prøv at tænke over, om tingene står praktisk, og ikke kun om de kan være på de givne pladser. Du vil fx ikke sætte gryder og grydeskeer i modsatte ende af køkkenet end komfuret. Du kan gøre barnet mere selvhjulpent og samtidig højne sikkerheden, så barnet ikke skal klatre op på køkkenbordet efter børneservice. De fleste har glas og tallerkener i de øverste køkkenskabe. Overvej, om børneservicen kan være i et af de nederste køkkenskabe eller eventuelt i en skuffe. Derved kan barnet nemt og sikkert selv tage et plastikkrus, når det er tørstigt.

Undgå lamper, der nemt kan gå i stykker

Lamper er nogle af de ting, der kan være udsatte, når man har børn. Både i forhold til en flyvende fodbold, men også i forhold til gulvlamper, der vælter. Når du køber belysning, bør du derfor have in mente, om det er lamper, der er børnevenlige. Måske væglamper er et oplagt emne til at skabe hyggebelysning i stuen frem for en gulvlampe, som barnet nemt kan vælte.

Væglamper fås i et væld af smarte designs. Du kan både gå efter et tidløst design, eller måske den stilrene, nordiske stil med en snert af råhed, der er meget populær i øjeblikket. Det kan generelt godt betale sig at bruge lidt ekstra tid på at vælge den helt rette belysning. Basisbelysningen i hjemmet skal gerne være god og klar, uden at skære i øjnene, hvorimod hyggebelysningen gerne skal være varm og afdæmpet.

Gør børneværelset sikkert om natten med væglamper

Det er en god idé at have en afdæmpet belysning på barnets værelse, som barnet har adgang til at tænde og slukke fra sengen. Mange børn vågner om natten. Enten på grund af mareridt, fordi de skal tisse eller andet. Ved at have en kontakt til et afdæmpet lys ved sengen, kan barnet fumle sig ud af værelset sikkert, uden at falde over diverse bamser, legoklodser og andet legetøj, der højst sandsynligt ligger som en forhindringsbane på gulvet.

Ved at vælge det afdæmpede lys til om aftenen og om natten, så går det heller ikke ind og vækker barnet op på samme måde, som hvis man tænder det klare loftlys.

Afdæmpet belysning er også perfekt, hvis du ammer eller giver flaske til det lille spædbarn om natten. Det kan være hårdt at blive vækket og holde sig vågen i flere timer om natten, men ved at tænde det klare lys, får både du og baby sværere ved at falde i søvn igen. Leder du efter noget afdæmpet belysning til børneværelset, kan du finde nogle fede Audo Copenhagen børnelamper hos AndLight.

Der kan du både finde søde lamper, der forestiller dyr og andre eventyrlige temaer i børnehøjde, eller du kan vælge at gå med et mere afdæmpet og neutral look til belysningen på børneværelset. Nogle synes, at det er en fordel, at man kan ændre lysstyrken på væglampen, hvorimod andre gerne vil have en fast lysstyrke. Bruger du lampen til at amme om natten, kan det være praktisk med variabel lysstyrke, men er lampen tiltænkt børneværelset, hvor barnet selv gør brug af den, kan det være en fordel med en fastsat, afdæmpet belysning netop for at undgå, at barnet vågner helt op midt om natten.

Vi håber, at du gennem denne artikel har opnået nogle brugbare idéer til, hvordan du kan gøre dit hjem mere børnevenligt og sikkert for de små.

Find det du mangler på kridttavle.dk

Vi hjælper dig med at finde de bedste produkter til de bedste priser. Vi har samlet mere end 433 produkter fra mere end 77 forhandlere, så du nemt kan finde det du leder efter. Vi har også samlet mere end 963 priser, så du kan sammenligne priser og finde det bedste tilbud. Alle priser er senest opdateret 2024-10-10 09:01:37.

13
Produkttyper
433
Produkter
77
Forhandlere
963
Priser

Vi tager forbehold for fejl og mangler i priser og produktinformation. Alle priser er inkl. moms og ekskl. fragt.